Forside          

 

Midt på det naturskønne Djursland, på grænsen til Kolind Sund, har jeg mine heste gående på en stor, skøn fold med bakker, skrænter, plane flader og en lille smule skov. Hestene elsker bakkerne og tonser gerne op og ned ad skrænterne i fuld galop.

Nede ved stalden har de deres løsdriftskur, og de går ude i døgndrift størstedelen af året. Kun i særlige situationer (ved sygdom, ekstremt vejr, etc.) kommer de på boks, og indtil videre har det givet kernesunde heste, som sjældent er syge.

Efterhånden er DV’en, shetlænderne og angloaraberen skiftet ud med tinkere, da jeg med købet af Egehøjs Maj i 2006 måtte overgive mig til denne races vindende væsen.

Jeg bruger hestene fortrinsvis til avl. Det er absolut på hobby-plan, og det er ikke hvert år, der kommer føl. Derudover vil jeg gerne til at have dem med på dyrskuer, og måske med tiden ride noget kvadrille. Jeg er bare ikke selv nogen habil rytter, så det kræver træning af både mig og hestene.

Den ældste (Maj) er tilredet, og har også været stævneklar, men har endnu aldrig startet. Hun bliver stort set kun redet på tur og jeg må nok indrømme, at det bliver lidt for sjældent.

 

Navnet Kijofreg stammer tilbage fra jeg var ganske ung. Det er et hjemmelavet web-alias, som har hængt ved. De fleste på nettet kendte mig som Kijofreg, før jeg fik heste, og da jeg skulle finde på et ”stutteri” navn at give føl født hos mig, lå det meget naturligt at det blev dét. Det udtales kai-djo-freg, og jeg tror nok jeg er den eneste i verden med dét navn!

 

Har du lyst til at høre mere eller til at komme og se mine heste, så er du meget velkommen til at kontakte mig. Læg også meget gerne en besked i gæstebogen – det er dejligt at kunne se, når der har været nogen forbi!

 

God fornøjelse på siden!

 

Med venlig hilsen

 

Anne Sofie Jørgensen

 

 

 

DYREPENSION MIDT PÅ DJURSLAND: 

Dyre

 

Medlem af

 

Anne Sofie Jørgensen | Ballevej 10 | Koed | 8560 Kolind | 61 65 87 74 | annesofie@kijofreg.dk

2008-2011 © kijofreg.dk